Generalforsamling
Læs om seneste generalforsamling i Hillerød Lærerkreds.
Generalforsamling
Generalforsamlingen er Hillerød Lærerkreds' højeste myndighed.
Referat og bilag fra tidligere generalforsamling
Se materiale fra tidligere afholdelse.
Generalforsamling 2025
Generalforsamlingen blev afholdt den 19. marts 2025.
Se bilag: Referat af GF
Referat af
Ordinær generalforsamling i Hillerød Lærerkreds
Onsdag den 19. marts 2025 kl. 17.00 – 19.00
1. Valg af dirigent
Formanden bød velkommen og efter den traditionelle sang blev Jens Skovmand valgt som dirigent.
2. Godkendelse af forretningsorden.
Jens Skovmand blev valgt til dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og forretningsordenen blev godkendt. Derefter gav dirigenten ordet til formanden for den mundtlige beretning.
3. Beretning – formandens mundtlige beretning. Den skriftlige beretning bliver lagt på hjemmesiden efter d 28. april, hvor vi lancerer en helt ny hjemmeside med nyt design.
Formanden kom ind følgende områder.
· Stærke Fællesskaber og inklusion. Kort debat om nødvendigheden af kompetenceudvikling og ændring af skolernes indretning til at løse opgaven med flere inkluderede børn.
· Lokal arbejdstidsaftale. Vi skal have ny i 2026.
· Kommunal Kompetencefond. Mulighed for fag-faglig efteruddannelse. For den enkelte.
· Kort om kredsens økonomi. Vi har i den kommende tid fokus på medlemsrekruttering.
Dirigenten fik ordet for en kort bemærkning om fraktion 4 – kredsens pensionist medlemmer. Der er i øjeblikket ca 18.000 medlemmer i fraktion 4 på landsplan og cirka 150 i Hillerød.
Formandens mundtlige beretning blev enstemmigt godkendt.
4. Regnskab 2024
Kredsens kasserer Jesper Bavnhøj fremlagde kredsregnskabet og regnskabet for Særlig Fond for 2024.
Økonomien er under pres på grund af færre medlemmer, men det har nu stabiliseret sig på cirka 480 medlemmer. Inflationen og lønstigninger (frikøb) er de to vigtigste årsager til større udgifter. Underskud på lige godt 100.000,- kr.
Kredsregnskabet blev godkendt.
Regnskabet for Særlig Fond blev godkendt. Særlig Fond overfører 24.000,- kr. til kredsen. Godkendt. Jævnfør vedtægtsændring i 2023.
5. Indkomne forslag – der var ikke indkommet nogen forslag.
6. Budget 2025
· ændring til kvartals-indbetaling.
Kassereren gennemgik næste års budget. Ændringen til kvartalsvis indbetaling af kontingent giver en besparelse på cirka 18.000,- kr. Kontingentet foreslås fastholdt på samme niveau.
Budgettet blev godkendt.
7. Eventuelt
Der er valg til medlemsfora i Lærernes Pension. Man er meget velkommen til at melde sig. Der kommer information ud til alle medlemmer.
Generalforsamlingen blev afsluttet og dirigenten takkede for god ro og orden.
Efter dagsordenen er afsluttet blev der arbejdet i grupper omkring temaet
”Medarbejdernes arbejdsforhold i Hillerød”.
· Inklusions-dagsordenen – hvilke ting fylder?
· Klasselærerfunktionen og dokumentationsarbejdet.
· Hvordan rekrutterer og fastholder vi kollegaer?
· Dialog om hvad der vil være vigtigt for os ved de lokale forhandlinger på folkeskoleområdet.
· Hvordan skal en arbejdsuge se ud for at det hænger sammen for dig?
Der blev i grupperne livligt debatteret i cirka 45 min. Hvorefter referenten afleverede en kort opsamling til kredsen til videre arbejde i kredsstyrelsen.
Inden vi gik til spisning, fik Nikoleta fra KCG overrakt præmien for bedst udfyldte ”tip en 13´er”. Tillykke.
Vi takker alle deltagerne i generalforsamlingen for en vellykket og hyggelig generalforsamling og middag.
Generalforsamling 2024
Generalforsamlingen blev afholdt den 13 marts 2024.
Se bilag:
Ordinær generalforsamling i Hillerød Lærerkreds
Onsdag den 13. marts 2024 kl. 17.00
Frederiksborg Byskole i Aulaen/festsalen.
Generalforsamlingen blev suspenderet, så Regitze Flannow kunne fortælle om arbejdet med inklusionsdagsordenen i DLF og i undervisningsudvalget, som Regitze er forkvinde for. Hun berørte desuden det aktuelle kommende skoleudspil, hvor DLF er en vigtig medspiller. DLF´s fokus er både på økonomien i udspillet og på de skolepolitiske forandringer. DLF har fået mange ønsker med i skoleudspillet, men kræver/arbejder for en fuld finansiering.
Med gode arbejdsforhold og tid både på skoler, PPR og UU ville inklusionsopgaven bedre kunne lykkes.
Generalforsamlingen blev genoptaget og formanden styrede valget af dirigenten. Han foreslog på forretningsudvalgets vegne Regitze Flannow. Regitze blev valgt.
1. Valg af dirigent: Regitze Flannow
2. Godkendelse af forretningsorden: godkendt
3. Beretning – formandens mundtlige beretning
Blandt andet på grund af inflationen i 2022 er kredsens økonomi lettere udfordret på sigt. FU har besluttet at skære ned på tiden på kontoret og derved spare en dags frikøb om ugen. Næstformanden går en dag ned om ugen.
OK24 forhandlingerne er slut og formanden præsenterede de vigtigste områder, såsom reallønsfremgang i 2024 - en lønstigning på 5,74 % i år. Og tillæg til alle på almen-området på ca 7500,- kr om året. Der er en del andre forbedringer for os, selvom vi godt kunne have ønsket mere. TR vil blive inviteret til møder omkring OK24 og afstemningen om OK24 kommer snart. Der kommer også online medlemsmøder.
Følg med på Folkeskolen.dk.
Næste område i formandens beretning var om vores opsigelse af samarbejdstalen med Hillerød kommune. Formanden gennemgik historikken i forløbet op til sammenbruddet i forhandlingerne. Vi vidste vi skulle justere aftalen/lave en ny aftale på grund af fjernelsen af Store Bededag og eksamen i 8. klasse. Hillerød Lærerkreds havde en del andre ønsker til forbedringer af aftalen, som løbende var blevet kommunikeret til forvaltningen. Skoleforvaltningen var ikke interesserede i at lave andre justeringer end de førnævnte, mens vi ønskede/krævede forbedringer for klasselærerne. Men også tilpasning af pauseakkord, ændring fra klokketimer til antal lektioner, bedre forhold for nyuddannede og forbedring af brugen af
opgaveoversigten. Desuden ønskede vi mere tid til tr-opgaven og en definition på team-samarbejde og fælles/individuel forberedelse.
Vi forsøger stadig med en konstruktiv dialog med skolechefen. Men hvis forhandlinger ikke genoptages, skal skolerne arbejde efter A20 fra 1/8 2024. Vi har aftalt møder med forskellige kommunalpolitikere. Og vi vil holde arbejdsmøder med konsulenter fra DLF, så vi og TR er klædt på til opgaven omkring arbejdet med A20.
Vi har altid haft en aftale i form af et forståelsespapir eller en samarbejdsaftale.
Spørgsmål omkring konsekvenser for lærerne fra salen.
TR og kredsen får en større opgave. Men også den enkelte lærer skal have mere dialog med leder, om sine opgaver og tiden til dem.
Jens Skovmand udtrykte skuffelse over at fraktion 4´s arbejde ikke er blevet nævnt i den skriftlige beretning. Blandt andet er der lavet overenskomst for pensionister som har timer i skolerne.
Beretningen blev godkendt med stort flertal (én stemte hverken for elle imod).
4. Regnskab 2023
Jesper Bavnhøj gennemgik regnskabet. Mange stigninger i pris, på de aktiviteter kredsen har som fx medlemskursus og TR- uddannelser. Også de generelle lønstigninger giver flere udgifter. Derfor nedsætter vi frikøbet med en dag om ugen.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Særlig fonds udgifter blev gennemgået. Flere forsikringsskader med selvrisiko og nye vinduer mod Slotsgade. Enstemmigt godkendt.
5. Indkomne forslag
– vedtægtsændring angående Særlig fond.
Næstformanden gennemgik vedtægtsændringerne i særlig fond, der laves om så der bliver mulighed for at trække et evt overskud ud af fonden og over i kredsens drift. Hillerød Lærerkreds har ikke aktuelle planer om dette.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
6. Budget 2024
Jesper gennemgik budget. Ingen kontingent forhøjelse. Ingen spørgsmål.
Budgettet blev enstemmigt godkendt.
7. Valg jf. Kredsens vedtægter § 8:
a) Kredsformand (og dermed kongresdelegeret). Zacharias Jensen blev genvalgt.
b) Næstformand. Jan T Olsen blev genvalgt.
c) Kasserer. Jesper Bavnhøj blev genvalgt.
d) 2 styrelsesmedlemmer. Marianne Juul Jensen og Søren Wørts blev genvalgt.
e) 1. og 2. suppleant for styrelsesmedlemmer. Helle Hassenkamp valgt til 1. suppleant og Christina Wulf valgt til 2. suppleant.
f) 1 kongresdelegeret. Jan blev genvalgt.
1. og 2. suppleant for kongresdelegerede. Søren og Marianne blev genvalgt.
g) 2 revisorer. Genvalg til Ivan Poulsen og Henrik Keiniche.
h) 1. og 2. suppleant for revisorer. Genvalg til Tina Krogh og Anne Marie Larsen.
8. Eventuelt
Jens Skovmand bad om ordet og fortalte om medlemsfora i Lærernes Pension. Medlemsfora bliver spurgt til råds i forskellige forhold. Fx om der skal være markedsrente eller kollektiv garantirente. Og hvor pensionspengene anbringes – investeringsetik. Og der er også været arbejdet med kommunikationen mellem LP og medlemmerne.
Dirigenten takkede for en god og rolig generalforsamling og afsluttede generalforsamlingen.
Formand Zacharias Jensen takkede Regitze for hendes hjælp til, og udførelse af, dirigentrollen.
Vi spiste og hyggede sammen efter en veloverstået GF.
Generalforsamling 2023
Generalforsamlingen blev afholdt marts 2023.
Se bilag:
Referat af
Ordinær generalforsamling i Hillerød Lærerkreds
Onsdag den 22. marts 2023 kl. 17.00
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af forretningsorden
3. Beretning
4. Regnskab 2022
5. Indkomne forslag
– ændring af § 8 i vedtægterne for kreds 30.
6. Budget 2023
7. Dialogborde om udvalgte temaer.
8. Eventuelt
Referat
Formanden Zacharias Jensen bød velkommen til årets generalforsamling. Som Dirigent blev valgt Jens Skovmand. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og derefter blev forretningsordenen godkendt. Dirigenten gav derefter formanden ordet for den mundtlige beretning.
3. I talen kom formanden ind på forskellige områder. Blandt andet elevtal i Hillerød og udfordringen med antallet af ikke uddannede lærere. Økonomien er under pres og vi kan frygte en nedskæring på vores område. Vi håber det ikke får negativ indflydelse på Hillerød kommunes ambitioner i ”fælles børn – fælles fremtid” og muligheden for at bruge den frihed der kommer.
TAU i år er vigtig og det bliver spændende om muligheden for lokale spørgsmål har haft indflydelse.
Vi har stort fokus på skoleplanen og arbejdet med den. Den er en vigtig faktor for lærernes indflydelse på skoleårets planlæg og prioriteringer i forhold til skolens økonomiske ramme. Zacharias er med i en dialoggruppe omkring ”Sammen om den gode skole i Hillerød”.
På kredsens arbejdsdage med TR blev der blandt andet sat fokus på ”Det attraktive arbejdsliv” og Skoleplanen. Og der blev arbejdet med forberedelse af debatgrupperne til generalforsamlingen. Det var et par rigtig gode dage, hvor der også var plads til en gå-tur og lidt vinsmagning.
OK24 – landskonference i april med alle formænd og næstformænd og Hovedstyrelsen. Her kan vi komme med input og sætte retning for de kommende forhandlingerne. Zacharias vil adressere udfordringen med den danske model på det offentlige område, som giver os problemer ved evt strejke eller lockout, da arbejdsgiver tjener penge på en sådan konflikt.
Allerød – Hørsholm Lærerforening flytter ind på Slotsgade 47 og vi laver et kontor fællesskab. Både af økonomiske og praktiske grunde, men vi er også glade for muligheden for sparring og samarbejde. Vi har mistet en del medlemmer og vi opfordrer til en snak om det på lærerværelset for at få de sidste med.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
4. Kasserer Jesper Bavnhøj fremlagde regnskabet for 2022. Nedslag: budget og regnskab ramte næsten hinanden. Og selvom kontingent blev sat op, er vores indtægt faldet. Fællesskabet med Allerød-Hørsholm hjælper en del og der overvejes hvad der ellers kan gøres på sigt. Vi har stadig en fin egenkapital.
Kreds regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Særlig fond regnskab: mange udgifter på grund af skader på ejendommen. Der er også blevet renoveret lidt i den forbindelse og købt nyt gulvtæppe til gangen. Lille underskud.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
5. Indkomne forslag. Kredsens styrelse har foreslået en vedtægtsændring af § 8. Næstformand Jan Olsen fremlagde. Det handlede om præcisering af eksisterende praksis og håndtering af længerevarende sygdom på kontoret.
Debat om formuleringen rejst af et medlem. Formanden og medlemmet mødes inden næste GF for at vurderer om der skal justeres/ændres yderligere i §8. Formuleringen om ”forretningsudvalg” fjernet fra forslaget.
40 for - 1 undlod at stemme. Vedtægtsændring er vedtaget.
6. Budget 2023. Økonomi under pres. Budget med et mindre underskud. Men kredsen vil i løbet af året tage en debat om hvordan vi bedst håndterer den økonomiske fremtid.
Budget blev enstemmigt godkendt.
Herefter fulgte en debat ved 5 gruppeborde med temaerne: ”drømmescenarie for en god skole”, ”klasselærer eller blæksprutte”, ”inklusionen er dumpet”, ”kender kredsen dine arbejdsvilkår” og ”OK 24”. Debatten giv livligt og en TR lavede en skriftlig opsamling til kredsen, der vil bruge de gode input, som en slags mandat i det videre arbejde i Hillerød kommune og til konferencen i april om OK24.
Evt. Formanden orienterede om arrangement den 1. maj og opfordrede til at man kunne tage sin klasse med derhen. Giv besked til formanden om det. Det blev oplyst at der var en fin udstilling på Arbejdermuseet i København om 1. maj og arbejderbevægelsen. Jens Skovmand orienterede om fraktion 4, som er pensionisterne i DLF. Der er både politisk indflydelse (Jens er valgt til kongressen) og sociale arrangementer.
Derefter afsluttede dirigenten generalforsamlingen og takkede for god ro og orden. Han overdrog ordet til formanden for en afsluttende bemærkning.
Zacharias takkede dirigenten for hans håndtering af generalforsamlingen og gav Jens et par flasker rødvin som tak.
Derefter gik vi over til spisningen og hyggeligt samvær. Tak for denne gang
Generalforsamling 2022
Generalforsamlingen blev afholdt marts 2022.
Se bilag:
Referat af
Ordinær generalforsamling i Hillerød Lærerkreds
Onsdag den 16. marts 2022 kl. 17.00
Grønnevang Skole afd. Ø i kantinen
3400 Hillerød
Dagsorden i overensstemmelse med vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af forretningsorden
3. Beretning
4. Regnskab 2021
5. Indkomne forslag
6. Budget 2022 og fastsættelse af kontingent for 2022
7. Valg jf. Kredsens vedtægter § 8:
Forretningsudvalget indstiller til at valget gennemføres ved brug af en stiller med max 3 minutters taletid pr. opstillet kandidat.
a) Kredsformand (og dermed kongresdelegeret)
b) Næstformand
c) Kasserer
d) 2 styrelsesmedlemmer
e) 1. og 2. suppleant for styrelsesmedlemmer
f) 1 kongresdelegeret
g) 1. og 2. suppleant for kongresdelegerede
h) 2 revisorer
i) 1. og 2. suppleant for revisorer
8. Eventuelt
1: Formanden bød velkommen, foreningssangen blev sunget med Karen Nyholm fra Byskolen ved klaveret og Jens Skovmand blev valgt til dirigent.
2: Dirigenten takkede for valget. Han konstaterede at generalforsamlinger var lovligt indkaldt. Forretningsordenen blev godkendt. Stemmetællere blev udpeget.
3: Formandens beretning - overskriften er i øjeblikket rekruttering og fastholdelse og i den sammenhæng økonomien. Det er både i fokus for Lærerkredsen og for Hillerød Kommune. Alt for mange stillinger i kommunen er besat af ikke-uddannede lærere. Det er også svært at rekruttere og fastholde medarbejderne i UU og hos PPR.
Et nyt tiltag, som Kreds 30 har taget i år er, at invitere nyuddannede ned til et kursus på kredskontoret, hvor der blev arbejdet med problematikker i lærerrollen og de blev hjulpet til at finde deres læreridentitet.
Der er gang i forhandlingerne om en ny lønaftale og næste møde er d 22/3. Der er også forsøg på forhandlinger med Hillerød Dagbehandlingsskole, men det går for langsomt, da det har været svært at mødes og kommunikationen foregår langsomt.
Skoleplanen og samarbejdet omkring den er helt central i A20. Arbejdet foregår i øjeblikket med dialog mellem leder og TR. Og sidenhen med hele medarbejdergruppen.
Vi glæder os til de muligheder som de annoncerede frikommuner kan give også Hillerød Kommune. Vi har været til møde med kredsformændene fra Holbæk og Esbjerg for at høre deres erfaringer, udfordringer og positive tiltag. Det har i hvert fald givet mange lærere i de to kommuner en masse energi og pædagogiske debatter. ALLE skoler valgte i øvrigt en kortere skoledag – ikke overraskende.
Vi har indledt et samarbejde med den nyvalgte formand og den nyvalgte næst-forkvinde i børne, familie- og ungeudvalget. Vi mødtes på kontoret og de besøgte os på vores arbejdsdage med TR. Og vi tager sammen med politikerne og Louise fra PPR og Christina fra Ålholm til en Nest-konference i maj måned.
På det årlige fælles MED-møde med alle skoler var fokus på, hvad vi kan bruge erfaringerne fra perioden med Covid-19 til.
Der var en kort debat om det problematiske i kravet om 35 timers tilstedeværelse i forhold til arbejdsmiljøet.
Formandens beretning blev godkendt af generalforsamlingen. Der var 2 som stemte i mod.
4: regnskab 2021. Kasserer Jesper Bavnhøj gennemgik regnskabet. Der har været en medlemsnedgang i vores Kreds – primært pensionister. Samtidig melder de ikke uddannede lærere sig ikke ind i særlig høj grad.
Vi har afholdt en del arrangementer både imellem og under de forskellige Coronarestriktioner. Kursus for nyuddannede, online foredrag og medlemsarrangement på Posen med pølsevogn, hygge og skolepolitisk samtale. Men vores udgifter har været lave i forhold til andre år.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen. Regnskabet for særlig fond blev fremlagt og godkendt.
5. Indkomne forslag. Der var ingen forslag.
6. Budget 2022 og fastsættelse af kontingent. Der blev foreslået en kontingentforhøjelse på 12 kroner, således at det månedlige kontingent til Kredsen og DLF bliver på samlet 520,- kr. Vores lokale kontingent er ikke stedet de sidste 10 år og derfor mener forretningsudvalget, at det er nødvendigt med denne stigning.
Vi har en del nye TR, som skal på organisationsuddannelse og det koster penge.
Budgettet for 2022 blev godkendt. Tre stemte hverken for eller imod.
7: Valg:
Zacharias Jensen blev genvalgt som formand.
Jan T R Olsen blev genvalgt som næstformand.
Jesper Bavnhøj fra Sophienborg blev genvalgt som kasserer.
Herefter valg til de to pladser i FU. Lars Malmstrøm udtrykte sit ønske om ikke at genopstille. De tre øvrige opstillede kandidater holdt hver en tale. Derefter blev valget afholdt.
Marianne Juul Jensen fra Hillerødholm blev valgt med 26 stemmer.
Derefter blev Søren Wørts fra skolen v Skoven valgt med 33 stemmer.
Rasmus Hougaard fra Harløse blev valgt som 1. suppleant. og Thomas Baark fra Grønnevang blev valgt som 2. suppleant.
Jan T R Olsen blev genvalgt om kongresdelegeret
Marianne blev som 1. suppleant og Søren til 2. suppleant som kongresdelegeret.
Ivan Poulsen og Henrik Keiniche – begge fra Sophienborg blev genvalgt som revisorer
Tina Krogh Pedersen fra Byskolen blev valgt som 1. suppleant til revisor. Og Anne Marie Larsen fra Harløse blev valgt som 2. suppleant.
8: Evt.:
Formanden overrakte en flaske til Karen som tak for klaverspillet. Lars Malmstrøm fik tak for sin indsats i FU og sit arbejde for skolernes arbejdsmiljø ift. AMR-gruppen. Lars takkede selv for de gode og lærerige år i kredsarbejdet.
Dirigenten lukkede generalforsamlingen og formanden overrakte også Jens en flaske som tak.