Samarbejdsaftale

mellem Hillerød Lærerkreds og Hillerød Kommune

Samarbejdsaftalen er indgået med hjemmel i § 19 i ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne”

Indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne” er suppleret i §2 stk. 1, §3, § 4 stk. 2, §5

og §6, fraveget i § 1, §7 og §12 stk. 4 samt udvidet med en bemærkning til §8 og §15.

Bemærkning

Supplerende og fravigende bestemmelser er markeret i blå skrift.

En del af aftaleteksten fra den centrale aftale mellem KL og LC er ikke taget med i Samarbejdsaftalen, da disse er uden betydning for Samarbejdsaftalen.

Præambel

KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærerne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem.

Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på under-visningsopgaven.

Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.

På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræsentanter af organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver. Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau.

Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mellem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprog- centre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.

Indledning

De centrale parter er i arbejdstidsaftalens præambel enige om, at lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen, at det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde og er tæt på undervisningsopgaven, samt at kernen i aftalen på alle niveauer er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.

Hillerød Kommune og Hillerød Lærerkreds ønsker med denne aftale at følge op på de centrale parters målsætning og sikre et tydeligt ledelsesrum for skolens ledelse, lærernes professionelle råderum, et godt arbejdsmiljø for lærerne samt fastholde det meningsfulde samarbejde mellem Hillerød Kommune og Hillerød Lærerkreds.

Aftalen skal sikre folkeskolerne i Hillerød: kvalitet i undervisningen, mulighed for den nødvendige rekruttering og fastholdelse af motiverede, kvalificerede lærere samt være med til at sikre, at elever og forældre har folkeskolen som førstevalg.

Jf. Hillerød Kommunes skolepolitik, som skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes vision, Læring og Livskraft, den sammenhængende Børne- og ungepolitik ”Fælles Børn Fælles Ansvar” og ”Stærke

fællesskaber i almenmiljøet med plads til forskellighed”, er kerneopgaven undervisning.

Aftalen skal sikre ledere og lærere de nødvendige rammer, der understøtter:

1.      Relationen mellem elev og lærer, da relationen har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

2.      Lærerens fokus på at danne og uddanne eleverne, så den enkelte elev opnår bedst succes på både det faglige, personlige og det sociale plan.

3.      Tid til forberedelse såvel individuelt som i professionelle læringsfællesskaber, herunder teams

4.      Professionelt råderum og ansvar ift. metoder

5.      Fleksibilitet i planlægningen

6.      Samarbejde med alle interessenter omkring Folkeskolen – både forældre og fagprofessionelle

7.      Tillid og anerkendelse

8.      En balance imellem undervisningsopgaver og udviklingstiltag

Hillerød Kommune og Hillerød Lærerkreds er enige om, at de bedste forudsætninger for børn og unges læring, udvikling og trivsel skabes på en skole præget af gennemskuelige processer om skolens praksis og med et anerkendende og konstruktivt samarbejde mellem ledere og lærere. Aftalen skal understøtte det gode arbejdsmiljø på folkeskolerne i Hillerød og anses for at være af særlig stor betydning ift. rekruttering og fastholdelse af kompetente lærere.

Indhold

§ 1. Hvem er omfattet....................................................................... 5

§ 2. Samarbejde på kommuneniveau................................................. 5

§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau...................... 6

§ 4. Samarbejde på skoleniveau......................................................... 6

§ 5. Arbejdstid................................................................................... 7

§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse..................................................... 8

§ 7. Opgaveoversigten....................................................................... 9

§ 8. Forberedelse............................................................................... 9

§ 9. Ændringer i løbet af normperioden............................................ 10

§ 10. Nyuddannede lærere............................................................... 10

§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år........................................................ 11

§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år........................................... 11

§ 12. Opgørelse af arbejdstiden........................................................ 11

§ 13. Overarbejde og merarbejde..................................................... 13

§ 14. Afspadsering........................................................................... 14

§ 15. Ulempegodtgørelse................................................................. 14

§ 16. Weekendgodtgørelse............................................................... 15

§ 17. Tillæg for delt tjeneste............................................................. 16

§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.......................................... 16

§ 19. Lokalaftaler............................................................................. 16

§ 20. Ikrafttræden og opsigelse........................................................ 17

Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn.................................................... 18

Bilag 1 - Rådgivningsmulighed.......................................................... 19

Tillæg til samarbejdsaftale vedr. beskrivelse af klasselærerfunktionen på folkeskolerne og 10. klasse i Hillerød Kommune.......................... 20

§ 1. Hvem er omfattet (fraviger central aftale)

Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af ”Overenskomst for lærere

med flere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne” i Hillerød Skolevæsen.

§ 2. Samarbejde på kommuneniveau

Stk. 1

Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen:

-  Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen

-  Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.

Bemærkning

Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.

Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne.

Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2.

§ 2, stk. 1 gælder og er suppleret med:

Hillerød Kommune bemærker, at kommunens budgetmodel med et rammebeløb til distriktsskolerne betyder, at det ikke er muligt at give et forventet gennemsnitligt undervisningstimetal.

Hillerød Lærerkreds og Hillerød Kommune forholder sig årligt til skolernes planlagte gennemsnitlige undervisningstimetal pba. distriktsskolernes rammebeløb og 10. klassesskolens budget pba. tilmeldte elever. Det nyest mulige tal skal indgå i den skriftlige redegørelse til lærerkredsen.

Stk. 2

Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3.

Bemærkning

Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet.

§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau

Stk. 1

Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår.

Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 2

Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1.

Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet, jf. § 2, stk. 2.

Bemærkning

Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlingen.

§ 3 gælder og er suppleret med:

Hvert år fastlægger lærerkredsen og skolechefen et årshjul inkl. konkret datoplan for samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau. Årshjulet skal som minimum omfatte de aktiviteter, som er nævnt i § 3, stk. 1 og stk. 2.

Årshjulet formidles til tillidsrepræsentanter og skoleledere inden den 1. juni.

§ 4. Samarbejde på skoleniveau

Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer

Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver.

Bemærkning

Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udformes.

Stk. 2 Skoleplan

Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt antal lærere på skolen.

§ 4, stk. 2 gælder og er suppleret med

Hillerød Lærerkreds og Hillerød Kommune har lavet en generel opgavebeskrivelse for klasselærere på distriktsskolerne i Hillerød Skolevæsen.

Stk. 3

Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.

Stk. 4 Samarbejdsmøde

Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde mellem skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.

Bemærkning til § 4

Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver.

Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer af lærernes arbejdstid.

Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.

§ 5. Arbejdstid

Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.

Bemærkning

Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år.

Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag,

2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.

§ 5 gælder og er suppleret med:

Nettoarbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget er på 1680 timer for et skoleår.

Nettoarbejdstiden fordeles og planlægges på 210 dage, og hvor skoledagene udgør 200 dage. Skolerne kan eventuelt planlægge med færre end 210 arbejdsdage og tilbageholde timerne fra disse arbejdsdage til uforudsete opgaver og møder. I forbindelse med skoleårets planlægning skal det drøftes med tillidsrepræsentanten og efterfølgende meldes ud af ledelsen, hvordan timerne forventes anvendt.

Under hensyntagen til arbejdsmiljøet og for at understøtte kvaliteten i undervisningen fastlægges 800 timer som undervisningsloft. Ved undervisningsloft forstås det største undervisningstimetal en lærer kan tildeles, der hverken har særlige hverv eller funktioner.

I § 7 om opgaveoversigten er fastlagt bestemmelse om mulighed for mindre opgaver til lærere med det maksimale undervisningstimetal.

For lærere, der varetager klasselærerfunktionen, er undervisningsloftet 765 årlige timer. For børnehaveklasseledere er undervisningsloftet 810 årlige timer.

Lejrskoletiden, eksklusiv rådighedstjeneste, er undervisning. Ved lejrskole udvides loftet med 7 undervisningstimer pr. lejrskoledøgn for en fuldtidsansat.

Ved undervisningsloft kan en lærer med lejrskole ikke varetage andre opgaver.

Parterne er enige om, at højeste undervisningstimetal for en lærer, der deltager på lejrskole, er 835 timer, for en klasselærer 800 timer og for en børnehaveklasseleder 845 timer.

§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse

Stk. 1

Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-

17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.

Bemærkning

Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejdsbelastning udover det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervisningsdage.

Stk. 2

For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på anvendte arbejdsdage med mindst 4 timer.

Bemærkning

Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren.

Stk. 3

Ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med tillidsrepræsentanten.

Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller sluttidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30.

Bemærkning

Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske.

Stk. 4

Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere.

§ 6 gælder og er suppleret med:

Fuldtidsbeskæftigede lærere skal som udgangspunkt være tilgængelige for hinanden på skolen i 35 timer/uge i gennemsnit. I tiden ligger fx teamsamarbejde og individuel forberedelse.

Indenfor for 35 timer skal der fastlægges 7 timer til hver lærer til dele af den fælles og individuelle forberedelse og teamsamarbejde. Hvis den enkelte lærer ønsker det, skal ledelsen fastlægge tidsrummet for 2 timers individuel forberedelse inden for de 7 timer. Det præciseres, at 7 timer til dette formål kan fraviges i helt ekstraordinære situationer, som måtte opstå i løbet af et skoleår.

De resterende 5 timer om ugen op til årsnormen afsættes til dele af lærernes individuelle planlægning, forberedelse og evaluering af undervisningen (fx dag til dag og mødeforberedelse) samt til de fælles forældre-/klassearrangementer/skolearrangementer mm.

§ 7. Opgaveoversigten (fraviger central aftale)

Ledelsen drøfter med hver enkelt lærer hvilke ønsker og muligheder, der ses for opgaver i det kommende skoleår. Det kan ske som led i en medarbejderudviklingssamtale el. lign. Efter drøftelsen med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som lærerens tænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden.

På opgaveoversigten anføres:

-          Den planlagte tid til undervisning

-          Estimeret tid til individuel og fælles forberedelse

-          Estimeret tid til opgaver, som planlægges indholdsmæssigt senere på året

-          Estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner til mindst 60 timer Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende.

Lærere på det maksimale timetal kan have 2-3 mindre opgaver á maksimalt 15 timer; i alt maksimalt 30 timer. De mindre opgavers indhold skal så vidt muligt fremgå af opgaveoversigten ved udlevering af opgaveoversigten, og ellers ændres opgaveoversigten, når de mindre opgavers indhold bliver kendt.

Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer tages højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner.

For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamarbejde mv.

Opgaveoversigten skal holdes på et passende detaljeringsniveau, hvor læreren får et klart og overskueligt billede af sine opgaver.

Opgaver i tilknytning til undervisningsopgaven skal ikke fremgå af opgaveoversigten.

Hvis en lærer kommer i tvivl om ledelsens forventninger til en opgaves indhold, skal læreren og lederen tale om forventningerne, så det står tydeligt for læreren.

For klasselærerfunktionen er der lavet en generel opgavebeskrivelse for alle distriktsskolerne i Hillerød Skolevæsen.

7 arbejdsdage før elevernes sidste skoledag skal lærerne vide, hvad ovenstående timer skal anvendes til, og så vidt muligt skal de endelige opgaveoversigter udleveres. Alternativt skal lærernes foreløbige opgaveoversigter udleveres 7 arbejdsdage før elevernes sidste skoledag, og lærernes færdige opgaveoversigter udleveres senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

§ 8. Forberedelse

Stk. 1

Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammenhængende og effektiv tid.

Bemærkning

Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervisning umiddelbart før og efter elevpausen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign.

Stk. 2

Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål.

Bemærkning

Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelsestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.

§ 8 gælder i sin helhed og skal ses i sammenhæng med § 6.

§ 9. Ændringer i løbet af normperioden

Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver.

Bemærkning

Ledelsen kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere måden hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lærerens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved norm-periodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsrepræsentanten.

Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lærerens samlede opgaver.

§ 10. Nyuddannede lærere

Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet.

Bemærkning

Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper.

Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer.

§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år

Stk. 1.

For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsbeskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt.

Stk. 2.

Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.

Stk. 3.

Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år

Stk. 1

Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.

Stk. 2

Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3

Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.

§ 12. Opgørelse af arbejdstiden

Stk. 1

Den præsterede arbejdstid opgøres således:

1.  Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Bemærkning

I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2.

Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læreren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres.

Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen.

2.  Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag.

Bemærkning

I det antal arbejdstimer, som den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden.

Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længerevarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer.

3.  Afviklede ferietimer medregnes.

4.  Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.

5.  Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medregnes.

6.  Aldersreduktion medregnes, jf. § 11.

7.  Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.

8.  Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn.

Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optælling, således at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjeneste. Rådighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.

Bemærkning

Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00.

Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkaldes til effektiv tjeneste under rådighedstjenesten.

Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9.

9.  Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.

Bemærkning

Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.

Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.

10.  Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer.

Bemærkning

Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet.

11.  Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.

Bemærkning til stk. 1

Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.

Stk. 2

Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden.

Stk. 3

Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:

a)  Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.

b)  Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.

Stk.4 (fraviger den centrale aftale)

Skoleåret udgør normperioden, og ved opgørelse af normperioden anses ”De resterende 5 timer om ugen op til årsnormen…” for præsterede. Den øvrige tilrettelagte og planlagte arbejdstid indgår som præsteret arbejdstid; med mindre andet er aftalt mellem leder og lærer.

Ved til- og fratræden i løbet af skoleåret beregnes den forholdsmæssige del af råderummet på grundlag af antal anvendte arbejdsdage i perioden i forhold til de planlagte 210 dage. Søgnehelligdage i perioden indgår med den beregnede værdi.

§ 13. Overarbejde og merarbejde

Stk. 1.

Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2.

Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.

Bemærkning til § 13

Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.

Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn på udbetalingstidspunktet.

§ 14. Afspadsering

Stk. 1.

Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.

Bemærkning

Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid.

Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling.

Stk. 2.

Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen.

Stk. 3.

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

§ 15. Ulempegodtgørelse

Stk. 1

For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg.

Bemærkning

Ulempetillægget udbetales for timer ud over de første 13 timer, idet tillæg for de første 13 timer er aftalt i den nuværende lønaftale.

Stk. 2

Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.

Stk. 3

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 15

Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum:

Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen).

Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24. Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24.

Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24. Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.

Tillægget efter § 15 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16.

Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.

§ 16. Weekendgodtgørelse

Stk. 1

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.

Stk. 2

Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12.

Stk. 3

Der ydes herudover tillæg efter § 15.

Stk. 4

Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Bemærkning til § 16

Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjeneste-fordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.

Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).

Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 14.

Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling.

Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde.

Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgørelse efter § 16.

§ 17. Tillæg for delt tjeneste

Stk. 1

For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau).

Stk. 2

Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Bemærkning

Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.

§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.

Stk. 1

Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15.

Stk. 2

Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16.

§ 19. Lokalaftaler

Stk. 1.

Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale.

Bemærkning

Der henvises til rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86).

Stk. 2

Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet.

§ 20. Ikrafttræden, opsigelse og fortolkninger

Samarbejdsaftalen træder i kraft den 1. marts 2021.

Samarbejdsaftalen kan ændres ved enighed eller opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af et skoleår.

Hvis budgetforudsætningerne for et kommende budgetår bliver væsentligt reducerede, kan parterne opsige samarbejdsaftalen senest den 15. oktober med virkning fra den næstfølgende 1. januar.

Ved opsigelse af samarbejdsaftalen og i det tilfælde, at der ikke laves en ny aftale, gælder den centrale arbejdstidsaftale.

I tilfælde af, at der opstår lokale uenigheder om aftalens indhold, mødes parterne i et fortolkningsudvalg, hvor udfordringerne drøftes og der træffes en afgørelse.

Dette fratager ikke Hillerød Lærerkreds eller Hillerød Kommune for at søge evt. tvister videreført fagretligt.

Hillerød, den                      februar 2021

For Hillerød Kommune                                     For Hillerød Lærerkreds

Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn

Stk. 1

Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår.

Stk. 2

Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende periode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt.

Stk. 3

Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Stk. 4

Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Bemærkning til protokollat

Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskoleoverenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående begrænsninger.

I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

København, den 11. august 2020. For KL

For Lærernes Centralorganisation

Bilag 1 - Rådgivningsmulighed

Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau

I tilfælde af, at samarbejdet på kommuneniveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller § 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om rådgivning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangspunkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser.

Bemærkning

Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kommuner eller på skoler, hvor samarbejdet anses for velfungerende.

Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/kommunen og den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet.

Samarbejde på skoleniveau

I tilfælde af, at samarbejdet på skoleniveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet.

Bemærkning

Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette henvendelse til kommune og kreds med henblik på bistand.